Danmarks Jægerforbund er med 97.136 medlemskaber blandt Danmarks største grønne organisationer, og organiserer udøvere af en fritidsbeskæftigelse og livsstil, der er i vækst. Netop nu er der 175.000 mennesker i Danmark med gyldigt jagttegn. I 2004 var tallet 159.200. Interessen for jagt har siden starten af det nye årtusinde også været stigende i mange af de lande, Danmark almindeligvis sammenlignes med. Livsstilsforskere mener, at den stigende interesse for at gå på jagt ligger så dybt forankret i det moderne menneske som alternativ til et stadig mere stillesiddende kontorliv, at man må forvente, at antallet af danskere med indløst jagttegn vil fortsætte med at stige i mange år endnu. Det stigende antal jægere gør dog også andet end at gå på jagt. Danske jægere bruger årligt næsten 200 millioner kroner af egen lomme til naturbesvarelse og udvikling af naturen, som for eksempel etablering og pleje af levende hegn, remiser, vildtstriber, vandhuller og søer. Hertil kommer, at jægerne via jagttegnsafgiften bidrager med omkring 100 millioner til vildtforskning og naturudvikling. Hovedparten af Jægerforbundets medlemmer er organiseret i de cirka 900 lokale jagtforeninger, der er opdelt i otte kredse. Danmarks Jægerforbund har sæde i næsten alle kommunale grønne råd, ligesom vi samarbejder tæt med offentlige og private organisationer inden for miljø og natur, landbrug og skovbrug, samt afsætning og anvendelse af vildt. Danmarks Jægerforbund har blandt andet til formål at varetage medlemmernes jagtlige interesser i enhver henseende og at højne medlemmernes jagtetik og jagtens omdømme. Det er baggrunden for, at Danmarks Jægerforbund kører et stort uddannelsesprogram med medlemsrettede kurser. Danmarks Jægerforbund har knap 50 ansatte fordelt på to adresser i Rødovre og på Kalø.